Når man skal finde ud af om kørsel i et bestemt køretøj er underlagt køre- & hviletidsreglerne, er de vigtigste spørgsmål følgende:
– Hvor meget vejer køretøjet? (Samlet totalvægt)
– Køres der (nogle gange) mere end 100 km væk fra virksomhedens adresse?
– Er køretøjet special-opbygget til et formål?
(og kan det medbringe gods på fremmed regning)?
Hvornår er man underlagt køre- & hviletidsreglerne?
Man er underlagt når blot én af de følgende tre kriterier er gældende:
- Når den tilladte totalvægt på køretøjet (inkl. påhængsvogn eller sættevogn) er over 3500 kg. (GODS)
- Når køretøjet er konstrueret til at kunne rumme mere end 9 personer inklusiv føreren. (PERSONBEFORDRING).
- Når man kører mere end 100 km væk fra virksomhedens adresse.
Hvornår er man IKKE underlagt køre- & hviletidsreglerne?
- Hvis køretøj vejer mindre end 3500 kg gælder følgende:
Man er kun underlagt, når køretøjet kan rumme mere end 9 personer (punkt 2. herover).
Ellers er man ikke underlagt køre- & hviletidsreglerne. (Også selvom man kører mere end 100 km væk fra virksomhedens hjemsted).
- Hvis køretøjet vejer imellem 3500 – 7500 kg gælder følgende:
Hvis man holder sig indenfor en radius af 100 km fra virksomhedens adresse, er man ikke underlagt køre- & hviletidsreglerne hvis:
- Det drejer sig om transport af materialer, udstyr eller maskiner, som chaufføren skal bruge i sit erhverv/ved sin destination.
Det kræver at det er CHAUFFØREN, som skal bruge udstyret og at han ikke har kørsel/transport, som hans primær opgave.
- Køretøjets højeste tilladte hastighed ikke overstiger 40 km/t.
- Hvis det drejer sig om køretøjer i tjeneste, som fx:
– Forsvaret, politiet, brandvæsenet, nødhjælp, rednings-operationer, lægebiler og vejhjælp.
- Hvis det drejer sig om køretøjer, som prøvekøres i forbindelse med:
– Udvikling, reparation, vedligeholdelse og nye ikke ibrugtagne køretøjer.
- Hvis det drejer sig om ikke-erhvervsmæssig varetransport
(dvs. ikke på fremmed regning)
- Hvis det drejer sig om køretøjer, som har veteranbilstatus.
- Ved rutekørsel (med personer), såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km.
- Hvis man kører udelukkende privat i køretøjet og hvis køretøjet er indregistreret privat.
- Hvis køretøjet vejer over 7500 kg.
Ved denne vægt er stort set alle køretøjer underlagt køre- & hviletidsreglerne, undtagen ved et forhold:
- Specielkøretøjer, som er permanent indrettet til andre formål end gods og personbefordring.
Et specielkøretøj må ikke kunne medbringe gods under kørsel.Ex special-opbygget værksted, mobilt vaskeri etc.
Hvad hvis man har både almindelig K/H-kørsel og OUT kørsel?
Hvis man kører blandet kørsel, hvor man både har kørsel underlagt K/H-reglerne og kørsel, som ikke er underlagt reglerne, skal man sætte tachografen på OUT, når man kører undtaget kørsel og sætte tachografen tilbage på almindelig kørsel, når man kører underlagt kørsel.
Se hvordan man betjener tachografen ved OUT kørsel her:
Stoneridge
VDO
Det er ikke nødvendigt at have sit førerkort i tachografen, når man kører OUT, men vi anbefaler det af flere grunde:
– Hvis man ikke har førerkort i tachografen, vil man ikke kunne se hvilke chauffører, som har kørt i køretøjet.
Færdselsstyrelsen kan ved indkaldelse bede om både dokumentation for undtaget kørsel, samt bede om navnet på dén chauffør, som har foretaget kørslen.
– Hvis man ved nogle kørsler ikke er underlagt reglerne fordi at man holder sig indenfor en radius af 100 km, skal man stadig benytte tachografen, dog sætte den på OUT.
Hvis man derefter starter en kørsel, som man ved vil overgå de 100 km, skal man starte almindelig kørsel ved start og ikke først, når de 100 km er nået.