Aflæsning af førerkort og tachograf
KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE TILBUD
Tre måder at aflæse førerkort og tachograf
Køre- og hviletidsreglerne foreskriver, at førerkort skal aflæses minimum hver 21. dag og tachograf skal aflæses minimum hver 60. dag.
Der findes tre forskellige måder at aflæse førerkort og tachograf:
Automatisk aflæsning (remote download)
Automatisk aflæsning af førerkort og tachograf foregår via en remote downloadboks, som enten monteres bagpå tachografen eller er fabriksmonteret af én af producenterne. Eksempler på en ekstern downloadboks, som eftermonteres i tachografen er DLD (VDO), Lommy, Jaltest, AddSecure eller MapOn.
Manuel aflæsning (trådløs download)
Til manuel aflæsning (trådløs download) via en aflæsningsnøgle, kan I fx benytte en VDO-key. Denne aflæsningsnøgle har integreret førerkortlæser, som giver jer mulighed for at downloade data direkte fra førerkort og tachograf ned på nøglen. I kan derfor klare opgaven direkte på kontoret/i virksomheden.
Manuel aflæsning via en offentlig aflæsningsstation
Offentlige aflæsningsstationer: Hvis I fravælger køb af hardware (downloadboks/downloadnøgle), kan I altid aflæse via en offentlig station, hvor I kan benytte én af vores 40+ stationer rundt omkring i Danmark. På de fleste stationer står der en DAKO- eller en VDO station, som I kan indsætte jeres førerkort i.
Påmindelser om aflæsning
Vi sender påmindelser til jer på sms og e-mail, når I skal aflæse jeres førerkort samt køretøj. Påmindelserne kommer 3 dage og 1 dag før I senest skal aflæse ifølge køre- & hviletidsreglerne, samt yderligere påmindelser, hvis datoen overskrides.
I vælger selv om I vil modtage påmindelserne på sms, e-mail eller begge dele. Påmindelserne giver mening, hvis I aflæser manuelt på en station eller med en aflæsnings-nøgle. Så slipper i for at huske intervallerne på 21 dage og 60 dage selv.
Vi anbefaler at I beholder påmindelserne aktiveret, selv hvis førerkort og tachograf bliver aflæst automatisk. Dette skyldes at teknikken kan drille, et førerkort kan gå i stykker eller tachografen kan melde fejl i aflæsningen. På denne måde får I en påmindelse om, at der er noget I skal forholde jer til. I disse tilfælde kontakter I vores kundesupport – så løser vi de udfordringerne, der måtte være.
Aflæsningsguide
Hvis man vil slippe for at aflæse førerkort og tachograf hver 21./60. dag, kan man vælge en automatisk løsning, hvor data fra førerkort og tachograf bliver overført automatisk til analyse og opbevaring på vores servere.
- Ring til os på 70 222 337 for at høre nærmere om de forskellige løsninger, vi kan tilbyde.
DAKO station:
- Check at DAKO skiltet/logoet lyser blåt.
- Indsæt førerkortet i kortlæseren med chippen indad, og billedet ned af.
- DAKO skiltet begynder at blinke grønt, som tegn på, at den indlæser.
- Når DAKO-skiltet lyser grønt konstant, er indlæsningen færdig.
- Førerkortet tages ud.
- DAKO-skiltet vil igen lyse blåt.
VDO station:
- Check at LED lyset lyser blåt.
- Indsæt førerkortet i kortlæseren med chippen indad, og billedet ned af.
- Led lyset begynder at blinke grønt, som tegn på, at den indlæser.
- Når LED lyset konstant lyser grønt, er indlæsningen færdig.
- Førerkortet tages ud.
- LED lyset vil igen lyse blåt.
Ved problemer, ring: 70 222 337
BIL-DATA:
- HUSK tænding på bilen.
- Indsæt virksomhedskort i slot 2.
- Indsæt DAKO-nøglen i download stikket i den digitale tachograf.
- Tast 1 på nøglen, og aflæsningen går i gang.
- Når den er færdig med at downloade, vil alle dioder lyse for at bekræfte at download er OK.
- Fjern DAKO-nøglen.
FØRERKORT-DATA:
- HUSK tænding på bilen.
- Indsæt førerkort i slot 1, og virksomhedskort i slot 2.
- Indsæt DAKO-nøglen i download stikket i den digitale tachograf.
- Tast 2 på DAKO nøglen, og aflæsningen går i gang.
- Når download er færdig, vil alle dioder lyse for at bekræfte at download er OK.
- Fjern DAKO-nøglen.
INDLÆSNING AF DAKO-NØGLE TIL STATION:
- Check at ”DAKO-skiltet” lyser blåt.
- Indsæt DAKO-nøglen i kortlæseren.
- ”DAKO-skiltet” vil nu blinke grønt.
- Når ”DAKO-skiltet” lyser konstant grønt, er download færdig.
- Fjern DAKO-nøglen.
- ”DAKO-skiltet” vil igen lyse blåt.
AFLÆSNING AF FØRERKORT
1. Vend skærmen ind imod dig selv, således at åbningen til førerkortet sidder i toppen af VDO-nøglen.
2. Tænd VDO-nøglen på knappen i bunden, hvorefter der kommer lys i skærmen.
3. Indsæt førerkortet i åbningen dertil, med chippen nederst og ind imod dig selv
4. Download af data begynder, mens man på skærmen kan se en vandret søjle, som loader.
5. VDO-nøglen bipper når download af data er færdig. På skærmen vil der stå: ”Available downloads”
6. Tag førerkortet ud og sluk VDO-nøglen på knappen.
AFLÆSNING AF TACHOGRAF:
1. Tænd VDO-nøglen på knappen, hvorefter der kommer lys i skærmen.
2. Sæt virksomhedskort i tachografen i Slot 2.
3. Tag den trekantede hætte af VDO-nøglen,
4. Indsæt VDO-nøglen i tachografens åbning dertil.
5. Download af data starter, mens diode i VDO-nøgle blinker
6. Når download er færdig, bipper VDO-nøglen, mens diode lyser permanent.
VDO-NØGLE TIL STATION:
1. Tag den firkantede og flade hætte af VDO-nøglen.
2. Montér forlænger-kablet på VDO-nøglen i USB-stikket. OBS: Vigtigt at VDO-nøglen er slukket!
3. Indsæt den anden ende af ledningen i VDO Download Terminalens USB indgang i højre side.
4. Download begynder, og VDO-nøglen bipper når den er færdig. På skærmen vil der stå: Download Complete.
VDO-NØGLE TIL HJEMME PC:
1. Tag den firkantede og flade hætte af VDO-nøglen.
2. Hvis man benytter sig af USB ledning, skla denne monteres nu.
OBS: Vigtigt at VDO-nøglen er slukket!
3. Indsæt VDO nøgle/ledning i USB indgang i din computer.
4. Download begynder, og VDO-nøglen blinker når den er færdig.
5. I kan dobbelttjekke ved at se om filerne er endt i mappen: (C:) – DAKO – Daten – Container – Backup.
Alternativt ved at tjekke, om I har modtaget rapporterne på mail.
Ved problemer, ring: 70 222 337.
FØRERKORT DATA:
- Tænd Optac’en (OBS: Den må ikke være tilkoblet en computer).
- Indsæt førerkortet i Optac’en, med chip udad og nedad.
- Tryk på knappen med et kort-symbol for at aflæse.
- Grønne dioder begynder at blinke, hvilket betyder at indlæsningen er i gang.
- Optac’en bipper, og den grønne diode lyser konstant – Indlæsningen er færdig.
BILENS DATA:
- HUSK tænding på bilen.
- Indsæt virksomhedskortet i slot 2 i bilens Tachograf.
- Indsæt kabel imellem Optac og den digitale tachograf.
- Tryk på tasten med en halv-farvet bil. (hvis man ønsker al data aflæst, trykkes på den helfarvede bil)
- Når downloaden er færdig, vil Optac’en bippe og en grøn diode vil lyse konstant.
DOWNLOAD TIL PC:
- Tænd Optac’en og forbind den til en computer via et USB kabel.
- Data bliver nu automatisk overført.
- Et popup-vindue fortæller når data er downloadet.
- Optac’en kan kobles fra igen.
- Indenfor 5 minutter vil I modtage en rapport på mail.
Ved problemer, ring til: 70 222 337
Notifikationer hvis I skal reagere:
Vi sender også påmindelser til jer på sms og e-mail, når et førerkort eller et virksomhedskort er ved at udløbe. Dette påminder vi jer om 60, 30 og 14 dage før, så I kan nå at få bestilt et nyt førerkort eller virksomhedskort i god tid, inden det gamle udløber.
I vil også modtage en mail fra os, hvis:
- Vi opdager en ny chauffør eller en tidligere chauffør i én af jeres køretøjer
- Vi opdager et nyt køretøj, som er logget ind med jeres virksomhedskort eller hvor én af jeres chauffører er registreret deri.
- Vi modtager en datafil fra køretøjet, som er tom
- Vi modtager en datafil fra køretøjet, som er ødelagt/defekt
- Vi modtager en datafil på en chauffør med fejl på
- I har kørsel uden førerkort
- I ikke er logget ind i jeres køretøj
Et førerkort skal udlæses minimum hver 21. dag. Det er tilladt af aflæse så ofte man ønsker.
Når man aflæser et førerkort ’tømmer’ man ikke førerkortet, men tager blot en kopi af det data der ligger derpå. Førerkortdata ligger på et førerkort i 3-12 måneder, (afhængig af antal aktiviteter og hændelser) inden data overskrives med ny data. Det er derfor også vigtigt at aflæse et gammelt/udløbet førerkort inden man makulerer det.
Ved automatisk aflæsning sættes aflæsningsintervallerne typisk til hver 14. dag, således man sikre sig, at ingen chauffører går over tid, trods fraværsdage.
Nogle vælger også at sætte downloadintervaller til hver dag, hvis man har brug for informationerne fra førerkortet til fx løn.