Et tachografkort er et chipkort, som bruges sammen med den digitale tachograf i bilen. Kortet gør det muligt at identificere kortindehaveren, samt overføre og gemme køre-& hviletidsdata.
Der findes 4 typer af tachografkort:
Førerkort, også kaldet chaufførkort
Virksomhedskort
Værkstedskort
Kontrolkort
Hvem skal have et tachografkort?
Førerkort
Chaufføren skal have et personligt førerkort, hvis han skal føre et køretøj, udstyret med en digital tachograf. Dette skal sættes i tachografen hver gang der køres i køretøjet.
Bestil et førerkort ved at udfylde nedenstående blanket og aflevér på politigården. Husk et vellignende pasfoto.
Virksomheden skal have et virksomhedskort, hvis de har biler udstyret med en digital tachograf, registreret i virksomheden.
Virksomhedskortet skal anvendes for at sikre, at data i tachografen registreres som tilhørende virksomheden.
Udfyld blanket og aflevér på politigården.
Værksteder, som servicerer tachografer, skal have et værkstedskort udstedet til værkstedet og dén mekaniker som skal udføre arbejdet og er uddannet hertil.
Læs evt. vejledningen nederst på blanketten. Udfyld blanket og aflevér på politigården.
Hos Tachografservice er det vigtigt for os, at vores kunder er opdateret omkring nye produkter, regler og generelle nyheder fra branchen.
Samtidig vil vi gerne tilbyde vores kunder at være de første til at modtage tilbud, kampagner, nyttige tips og tricks til hverdagen, samt andre relevante nyheder.